Retlig garanti på mindst to år for varer, der sælges i Den Europæiske Union.
Forbrugere kan gøre deres rettigheder gældende under henvisning til den retlige garanti for kontraktmæssighed, f.eks. hvis varer:
- ikke svarer til beskrivelsen
- ikke fungerer efter hensigten.
Sælgerne er ansvarlige for enhver mangel, der eksisterede på det tidspunkt, hvor varerne blev leveret, og som viser sig inden for den retlige garantiperiode. Sælgere skal i en sådan situation tilbyde:
- gratis reparation eller gratis omlevering
- i nogle tilfælde et forholdsmæssigt afslag i prisen eller fuld tilbagebetaling.